Udstødnings dimensionering.

I denne guide vil jeg prøve og forklare lidt om udstødnings størrelse, udstødningen er i dette tilfælde fra katalysator og bagud. Der går mange rygter omkring størrelsen på en udstødning. Er du landet på denne side, har du sikkert hørt ting som: der skal være modtryk i en udstødning, eller udstødningen skal bare ikke være for lille. Ingen af påstandene er korrekt, og jeg vil prøve at forklare hvorfor modtryk ikke er godt, og hvorfor en udstødning kan blive for stor. Til sidst skal vi se om vi kan finde ud af, hvad der så kan bruges som ca. størrelse.

MODTRYK?
Nej der skal ikke være modtryk i en udstødning. Udtrykket stammer med stor sandsynlighed fra en der har monteret en mindre udstødning og fundet effekt, eller begrænset nuværende udstødning og fundet effekt.
Hvis du finder effekt ved at begrænse din udstødning, er der med stor sandsynlighed et problem med størrelsen på knastakslen i motoren.

STØRRE?
Ligesom en udstødning ikke skal have modtryk skal den heller ikke være for stor. Det skal den ikke fordi luften bliver koldere som den passerer igennem udstødningen. Når luften er kommet ud til afgangsrøret er det blevet koldere, molekylerne ligger tættere og er tungere, det skaber derfor en ”prop” som skal pustes ud, og endnu engang opnår du at begrænse motoren.
En udstødning er ikke bare en jævn strøm af luft, den pulserer. Prøv at holde hånden 5 cm fra afgangsrøret, og mærk hvordan motoren pulserer, jo større udstødning jo større mængde luft pulserer.

Den rigtige udstødnings størrelser er dermed den mindste dimension, uden motoren taber effekt/danner modtryk. Det opnås best, ved test på rullefelt med forskellige dimensioner og potter. (nogle potter er mere restriktive end andre) men da de færreste har råd til denne løsning, gælder det for så vidt muligt om at ramme rigtigt første gang

Den hurtigste måde at finde et ca. mål på udstødningens diameter, er ved at sammenligne med motorens ydeevne. Ydeevnen hænger sammen med mængden af brændstof og luft der kan fyldes i motoren, og dermed den luft der skal ud gennem udstødningen, derfor hænger ydeevne og diameter på udstødningen sammen. Se skema for hurtig dimensionering.

HK                       Dia.
80-120                47,5 mm
110-140             51 mm
130-150             54 mm
140-185             57 mm
180-220             63,5 mm
210-265             70 mm
250-320             76 mm
280-360             89 mm
400-500             101,5 mm

 

Bemærk at der ikke bliver lavet forskel på turbomotorer eller sugemotorer. Dette er igen på grund af effekten er lig med luftforbrug. Turboen har det dog med at varme luften op, og varmere luft fylder mere, det kan derfor være en fordel at gå 10 heste højere op i skemaet for at kompenserer for dette.

 

COPYRIGHT © 2023 AF LYSTILBILEN APS. ALLE RETTIGHEDER RESERVERET.